Madagaskar Mexican Vaniljestænger 20 gram
Wow! Dette er i særdeleshed en unik vaniljestang. Vi er lykkes med at få fat i den helt specielle vanilje-sort Mexican. De er stadig dyrket på Madagaskar, men er ikke den traditionelle Bourbon vanilje.
Mexican vaniljestænger er vanvittig store. Vaniljestænger i supermarkederne vejer typisk 1-2 gram. Vores Bourbon Noir vejer ca 5 gram i gennemsnit. Vores Mexican vaniljestænger vejer ofte omkring de 10 gram og endda højere endnu. Den største Mexican vi har haft vejede hele 19,6 gram - det er fuldstændig overvældende og imponerende.
Smagsmæssigt har Mexican ikke samme sødme som den klassiske Bourbon vanilje, men en lidt mere mørk og markant smag. Det skyldes at vanillin indholdet er lavere, men vaniljekorn er der ikke sparet på.
Mexican er god at bruge hvis du ønsker smagen af vanilje, men uden sødme. Det kan være et spændende valg til brug i mad, fx til laks eller vanilje sovs til kylling, eller hvis du blot ikke er så meget til søde sager men alligevel ønsker smagen af vanilje. Du vil også opleve af duften er anderledes.
Udover størrelsen og vægten af en vaniljestang, så er indholdet af korn fuldstændigt overvældende. Kernen er proppet med korn og du vil sjældent have brug for en hel stang ad gangen, da en halv eller blot en kvart er rigeligt.
På vores hovedside om vanilje og på de andre produkter skriver vi i fordelen ved at vi pakker vores vaniljestænger i rør, for så kan du let åbne og lukke. Men Mexican sorten er så stor og lang, at den ikke kan være i vores rør. De fleste stænger er over 25 cm lange. Så Mexican vaniljestænger leveres vakuumpakket.
Billede 2 viser fire forskellige slags vanilje - mexican sorten er nr to fra oven, altså den længste.
Antal vaniljestænger
Vaniljestængerne er et organisk produkt og det betyder at vi ikke får helt ens stænger. Køber du denne vare med 20 gram Mexican, så får du 2 vaniljestænger vakuumpakket.
Produktdata
Vaniljestænger Mexican
Nettovægt: 20 gram
Bedst før: Angivet på produktet, 1 år fra pakning.
Oprindelsesland: Madagaskar
Importør: Madagaskar.dk Import ApS
Produktet er testet for bla. e-coli, listeria, salmonella, aflatoxin og alle værdier er under grænseværdierne. Link til testcertificat afventer.
Derfor importerer vi frisk vanilje
Udover en enorm passion og interesse for vanilje, så har vi valgt at importere og sælge vaniljestænger fra Madagaskar af personlige årsager. Vi har været på Madagaskar samlet set 8 måneder af 3 besøg indtil videre og har et indgående kendskab til landet og kulturen. Det er et enormt fattigt land, en meget stor andel lever under fattigdomsgrænsen og trods fantastiske produkter som vanilje, så er det oftest få rige mellemmænd, der får den store fortjeneste.
Da vi var på Madagaskar i 2022 startede vi derfor research af farme, leverandører og gjorde en stor indsats for at finde god vanilje. Vi tog forskellige prøver med hjem og har købt det bedste af det bedste. Vi har lavet samarbejde med en række farme, som vi gerne vil støtte op om, der samtidig har en fantastisk kvalitet. I 2023 tog vi retur og besøgte en række farme og så hvordan de grønne bønner hang på planterne for at blive varmet i vand som start af processen.
Den direkte import sikrer også ekstremt friske varer. Vi henter direkte på farmene, sender med fly og fra farm til vi har vaniljen går der typisk under 2 uger.
Vaniljestængerne er et organisk produkt og det betyder at vi ikke får helt ens stænger. Det er som juleaften hver gang vi får nye partier hjem, for at se hvor flotte de er.
Sådan støtter vi
Vi nøjes ikke med at sige at vi gerne vil hjælpe på Madagaskar når vi køber vanilje af dem.
Vi donerer 10 kr til Madagaskar for hver 300 kr vaniljestænger vi sælger.
10 kr giver fx en familie et måltid mad. Vi begrænser os dog ikke til mad, da der kan være større gavn af andre tiltag, fx vil en brønd give vand til flere familier i lang tid fremover. Så støtten går til projekter og tiltag, som vi vurderer der vil gavne mest. Vi har før prøvet at hjælpe via donationer, og først når man er på stedet kan vi vurdere hvor behovet er størst.
Køber du vanilje for 75 kr bidrager du dermed til at støtte på Madagaskar. Vi kigger på det samlede salg, og for hver 300 kr giver vi 10 kr.
Det er enormt vigtigt at pengene ikke går til administration, så derfor sørger vi personligt for at alle pengene går direkte til støtte. Skulle der komme administrative udgifter, så betaler vi selv disse.
Donationen videresendes ikke til en NGO, der udfører arbejdet. Det vil nemlig betyde at der tillægges unødige administrative omkostninger. Til start tager vi selv til Madagaskar og sikrer donationerne når helt ud til de trængte (rejseudgifter dækker vi privat).
Madagaskar.dk Import er et ApS, har revisorgodkendt regnskab og alle indkøb for donationer er med kvitteringer og kan derfor ses som selvstændig post i regnskabet.
Vi garanterer at pengene går til Madagaskar og til hårdt trængte. Når vi står der kan det ske at nogle penge går til at støtte på anden vis end køb af mad, og vurderingen foretager vi. I nogle tilfælde kan det at bygge en brønd give langt højere værd (og være mere langsigtet) eller et tag på et "hus" være det rette valg. De bor typisk en helt familie på 4 kvm, og vi oplevede hvordan orkaner kan ødelægge dette fundament for et sted at sove.
Læs her om donationerne i 2023.
Vi takker for dit bidrag til Madagaskar ved at købe vaniljestænger her på Madagaskar.dk.
Opbevaring af Vaniljestængerne
Vi anbefaler at du opbevarer dine vaniljestænger i vores rør, tørt uden direkte sollys ved stuetemperatur.
Ønsker du det er det muligt at placere vaniljestænger på køl eller i fryser, men smag og styrke kan påvirkes, så vaniljestangen ikke har helt samme kraftfulde effekt.
Du kan også gemme vaniljestænger i et lukket glas sammen med alkohol, fx rom eller cognac. Det giver en god smag til begge dele.
Din vanilje levereres i rør
Vaniljestænger fra Madagaskar.dk levereres i rør.
Hos os får du ikke en træls vakuumpose med vanilje, da vores vaniljestænger er pakket i rør. Den store fordel er at du let kan åbne og lukke for røret, bruge en halv eller hel stang og gemme resten af stængerne i skabet i røret. Vi har valgt at pakke i rørene for at give dig den bedste oplevelse og mulighed for at gemme vaniljestængerne på den måde, der bedst bevarer smagen og styrken i vaniljestangen.
Mexican vaniljestang er dog undtaget da de er så lange at de ikke kan være i vores rør.
Vælg muligheder