


Vaniljepulver
Smag den mest fantastiske bourbon vaniljepulver, lavet af lækre Madagaskar Bourbon noir vaniljestænger. Vi producerer selv pulveret af hele stænger, naturligvis inklusiv kornene.
Kvaliteten af vaniljepulveret er høj, og derfor har restauranter allerede taget godt imod pulveret. Mange laver pulver af stænger uden korn, men hos os er kornene naturligvis en del af det du modtager, så smagen er bedst mulig.
Der er to elementer, der er afgørende for at smagen af vaniljepulveret er god: Kvaliteten af vaniljestangen og temperaturen pulveret produceres ved. For kernen i at lave godt pulver er at holde hele processen under de 60 grader. Allerede ved 60-70 grader påvirkes smagen af vanilje nemlig. Og kvaliteten af vores stænger er naturligvis i orden, vi bruger vores Black TK vaniljestænger, da fugtprocenten fra start er lidt lavere. Black TK er som udgangspunkt de lækre og fyldige Gourmet Noir Bourbon vaniljestænger, men er tørret lidt mere før de sendes fra Madagaskar.
Det kan virke simpelt at holde temperaturen nede, men når du blender et produkt, så vil friktionen medføre varme, så den del af processen er afgørende at have styr på for at få det bedste slutprodukt.
Vores proces:
1: Vi bruger naturligvis hele stænger, så både korn og bælg bruges. Første trin er at få stængerne tørre. Det sikrer dels at pulveret ikke evt. bliver dårligt pga fugten, men også at de splintres mere når de blendes. Vi bruger en professionel dehydrator hvor vaniljestængerne tørres ved 50 grader.
2: Stænger er klar til at blive lavet til pulver. Vi bruger en blender, hvor der både kan lave en vis volumen, men samtidig holdes temperaturen nede. Vi måler løbende temperatur, for efter lidt tid bliver blenderen for varm ift. vores krav til temperatur.
3: Til sidst bliver alt pulveret siet. Da tidsforbrug på at blende skal minimeres pga. varmeudviklingen, så kan der være vanilje, der ikke er blendet nok. Det fanger vi og blender igen, ved at si al pulveret inden det pakkes.
Til sidst emballeres vaniljepulveret og det er klar til at blive sendt til dig.
Vaniljepulver vs vaniljesukker?
Hvad bruger man egentlig vaniljepulver til? Og hvad er forskellen på vaniljepulver og vaniljesukker?
Vaniljepulver kan netop bruges til at lave sit eget vaniljesukker. Helt fra start var der restauranter, der har købt vores vaniljepulver, og en restaurant blander 15 gram vaniljepulver med 200 gram sukker, og har på den måde 215 gram vaniljesukker. Ved at blande selv får de både en bedre pris og bedre smag - og kan skrue op og ned for styrken, hvis der bliver behov for det.
Din fordel ved at købe det rå vaniljepulver uden sukker er, at du kan tilsætte det retter hvor du ikke ønsker sukker. Vi sætter fx selv stor pris på at tilføje det til græsk yoghurt om morgenen, og undgår på den måde en masse sukker dagligt.
Vaniljepulver vs vaniljestang
Vi har fuldstændig fantastisk friske vaniljestænger, det er virkelig høj kvalitet vi får hjem fra Madagaskar. Så hvorfor laver vi overhovedet pulver og ser ideen i at du har det i hjemmet? Vi kender det godt selv - nogle dage, uger og måneder bruger vi lidt mindre de friske stænger end andre måneder. Nogle dage er også lidt mere travle end andre. Her er vaniljepulveret en kæmpe fordel. De er allerede tørret ud, og holdbarheden er lang. Du kan meget hurtigt tilføje det vaniljepulver du har brug for, og samtidig kan du dosere meget præcist.
Heldigvis udelukker vaniljepulver ikke at have lækre vaniljestænger også, men vi er selv glade for at bruge begge dele, i forskellige situationer.
Hvad bruges vaniljepulver til?
Vaniljepulver kan med fordel bruges uden sukkeret når det ønskes. Vanilje har en god sød smag, og er derfor rigtig god som sødemiddel uden at indeholde sukker. Ejeren bag Madagaskar.dk (Jacob) spiser selv græsk yoghurt blandet med vaniljepulver til morgenmad - fx med nødder eller bær på. Det giver en lækker smag, uden et stort indtag af sukker. Fordelen ved at købe det rene vaniljepulver uden sukker er at du styrer præcis hvordan du bruger vaniljen.
Er du på keto kur eller andet, hvor den klassiske sukker ikke er optimal, så kan du også bruge vaniljepulver med sødemiddel i stedet.
Hvor meget vaniljepulver svarer til en vaniljestang?
En god tommelfingerregel er at du skal bruge 1 tsk vaniljepulver for at matche smag og indholdet af 1 vaniljestang. Det betyder at hvis du har en opskrift hvor der står at du skal bruge 1 vaniljestang, så kan du i stedet tilsætte 1 tsk vaniljepulver. Foretrækker du at veje det, så svarer 3 gram vaniljepulver til 1 vaniljestang i en opskrift.
Hvordan kan i sælge vaniljepulver så billigt?
Vi har sat en virkelig god pris på vaniljepulveret, så det er nærmest et fast tilbud. Prisen er den samme eller tilmed lidt lavere end for vaniljestænger, når vi sammenligner vægten. Og det giver ikke mening, da stængerne vejer mere pga fugtindholdet. For os giver det en mulighed for at bruge alle stængerne, også de skæve, de korte, de revnede så det er virkelig skønt at der ikke længere er vaniljestænger der går til spilde. Vi sælger dog en del vaniljepulver, så vi køber også en del vaniljestænger hjem kun til dette formål. Vores spild er dog generelt mindre i pulver, og så vil vi bare gerne tilbyde en rigtig god pris. Så håber vi at du nyder det og giver opskriften et skvæt ekstra, når der skal forkæles lidt ekstra.
Hvorfor skærer i ikke enderne af?
Når vi blender hele stangen inkl. enderne så er der en række gode grunde til det.
1: Toppen af stangen udgør kun ca 1% af den samlede vægt af stangen, og derfor er det helt skørt at bruge tid på at fjerne den. Selv hvis smagen er en anelse mindre stærk end resten af stangen, så påvirker den ene procent så lidt i forhold til andre områder hvor der er markant større påvirkning.
2: Enderne har også smag. Smagen i vaniljestangen sidder ikke i kornene, men er vanillin, der i hele stangen, typisk omkring kornene. Fjerner vi enderne, så fjerner vi dermed også god smag. Så hvorfor smide noget ud, der bidrager?
Køb og støt!
Vi donerer 10 kr til Madagaskar for hver 300 kr vi sælger. Så når du køber vaniljepulver eller andet hos os støtter du automatisk de fattigste på Madagaskar. Læs mere om de donationer vi har lavet på denne side.
Produktdata
Vaniljepulver
Nettovægt: 15-100 gram
Bedst før: Angivet på produktet, 1 år fra pakning.
Oprindelsesland: Madagaskar
Importør: Madagaskar.dk Import ApS
Produktet er pakket i plastik beholder, materialet er dokumenteret godkendt til fødevarer.
Vaniljepulveret er lavet af vaniljestænger, der er testet for bla. e-coli, listeria, salmonella, aflatoxin og alle værdier er under grænseværdierne.
Derfor importerer vi frisk vanilje
Udover en enorm passion og interesse for vanilje, så har vi valgt at importere og sælge vaniljestænger fra Madagaskar af personlige årsager. Vi har været på Madagaskar samlet set 8 måneder af 3 besøg indtil videre og har et indgående kendskab til landet og kulturen. Det er et enormt fattigt land, en meget stor andel lever under fattigdomsgrænsen og trods fantastiske produkter som vanilje, så er det oftest få rige mellemmænd, der får den store fortjeneste.
Da vi var på Madagaskar i 2022 startede vi derfor research af farme, leverandører og gjorde en stor indsats for at finde god vanilje. Vi tog forskellige prøver med hjem og har købt det bedste af det bedste. Vi har lavet samarbejde med en række farme, som vi gerne vil støtte op om, der samtidig har en fantastisk kvalitet. I 2023 tog vi retur og besøgte en række farme og så hvordan de grønne bønner hang på planterne for at blive varmet i vand som start af processen.
Den direkte import sikrer også ekstremt friske varer. Vi henter direkte på farmene, sender med fly og fra farm til vi har vaniljen går der typisk under 2 uger.
Vaniljestængerne er et organisk produkt og det betyder at vi ikke får helt ens stænger. Det er som juleaften hver gang vi får nye partier hjem, for at se hvor flotte de er.
Sådan støtter vi
Vi nøjes ikke med at sige at vi gerne vil hjælpe på Madagaskar når vi køber vanilje af dem.
Vi donerer 10 kr til Madagaskar for hver 300 kr vaniljestænger vi sælger.
10 kr giver fx en familie et måltid mad. Vi begrænser os dog ikke til mad, da der kan være større gavn af andre tiltag, fx vil en brønd give vand til flere familier i lang tid fremover. Så støtten går til projekter og tiltag, som vi vurderer der vil gavne mest. Vi har før prøvet at hjælpe via donationer, og først når man er på stedet kan vi vurdere hvor behovet er størst.
Køber du vanilje for 75 kr bidrager du dermed til at støtte på Madagaskar. Vi kigger på det samlede salg, og for hver 300 kr giver vi 10 kr.
Det er enormt vigtigt at pengene ikke går til administration, så derfor sørger vi personligt for at alle pengene går direkte til støtte. Skulle der komme administrative udgifter, så betaler vi selv disse.
Donationen videresendes ikke til en NGO, der udfører arbejdet. Det vil nemlig betyde at der tillægges unødige administrative omkostninger. Til start tager vi selv til Madagaskar og sikrer donationerne når helt ud til de trængte (rejseudgifter dækker vi privat).
Madagaskar.dk Import er et ApS, har revisorgodkendt regnskab og alle indkøb for donationer er med kvitteringer og kan derfor ses som selvstændig post i regnskabet.
Vi garanterer at pengene går til Madagaskar og til hårdt trængte. Når vi står der kan det ske at nogle penge går til at støtte på anden vis end køb af mad, og vurderingen foretager vi. I nogle tilfælde kan det at bygge en brønd give langt højere værd (og være mere langsigtet) eller et tag på et "hus" være det rette valg. De bor typisk en helt familie på 4 kvm, og vi oplevede hvordan orkaner kan ødelægge dette fundament for et sted at sove.
Læs her om donationerne i 2023.
Vi takker for dit bidrag til Madagaskar ved at købe vaniljestænger her på Madagaskar.dk.
Vælg muligheder


